Hjemve part 2

I Januar måned flyttede jeg familie, hvilket jeg var nervøs over, men på sammen tid glædede jeg mig også helt vildt til at komme videre, for jeg havde boet hos min anden familie i over 4 måneder, så jeg ville gerne videre nu. Mine nye familie var kun mig og en dame Linda, hun er simpelthen en af de sødeste mennesker jeg nogenside har mødt. Hun er en ældre dame og jeg er hendes "eneste barn", så hun var så sød i mod mig og hun var lidt ligesom en bedstemor for mig, hvilket var så skønt og jeg blev virkelig forkælet. Efter jeg flyttede hjem til hende havde jeg simpelthen så travlt hele tiden, jeg havde cheer træning 2 gange om ugen og konkurrencer i weekenderne, så var jeg i Yellowknife og så kom min faster og besøgte mig, så jeg havde ikke rigtig tid til at have hjemve. Det eneste hårde der var da jeg boede hos hende var at jeg så nogle af udvekslingsstudenterne for en sidste gang, det var virkelig hårdt at sige farvel til mennesker som er blevet din familie, for vi er alle så tætte efter kun de få gange vi har mødt hinanden, så jeg var rimelig meget nede i en uges tid, men det var ikke rigtig hjemve det var mere hjemve til at jeg gerne ville se min internationel familie igen. Jeg var virkelig tæt med Linda og jeg græd også et par gange foran hende, normalt græder jeg kun foran folk når jeg føler mig tryg eller godt tilpas med nogen, så det betyder virkelig at jeg havde det godt med hende og da jeg boede hos hende, det var nok min bedste tid i mens jeg har været her. Jeg var virkelig ked af det da jeg skulle flytte for jeg havde virkelig haft det sjovt med hende og jeg nød virkelig at bo sammen med hende. Min sidste familie er virkelig god, det er rart at have nogle børn på min egen alder. Jeg er virkelig tæt med dem og jeg har virkelig fået et godt forhold til dem allesammen. Jeg har nu boet med denne her familie i 1,5 måned og jeg elsker det her og oplever stadig så meget, men det er vildt svært lige for tiden, for min skole er næsten ovre og jeg skal sige farvel til alle mine venner, som jeg er blevet så tætte med, så har jeg en vandre/camping tur ud i Rocky Mountains, sammen med udvekslingsstudenterne og det bliver sidste gang jeg kommer til at se dem, hvilket bliver så hårdt, jeg kommer til at græde så meget. Dg har jeg rigtig meget hjemve lige nu jeg er så klar til at tage hjem, jeg synes virkelig at jeg har været væk hjemmefra i lang tid nu. Det er så mærkelig for på en måde vil jeg vildt gerne hjem, fordi jeg savner venner og familie, men på den anden side vil jeg ikke hjem, for jeg har jo familier og venner her ovre og jeg har jo i princippet et helt nyt liv her i Canada, som bliver så svært at sige farvel til, det bliver simpelthen så hårdt. Men hvis jeg fik valget mellem at tage hjem og blive, vil jeg helt sikkert hjem til lille Danmark, men jeg vil 10001001001010% komme tilbage og besøge alle mine canadiske venner og familier. Lige nu tæller jeg helt seriøst ned til at skulle hjem, jeg glæder mig så meget til at se alle igen.
Jeg ved godt at det lyder skræmmende det jeg har været igennem og det lyder som om at jeg har haft meget hjemve, men det har kun været slemt de dage jeg nu har haft hjemve, men jeg er kommet igennem det og når jeg har hjemve, prøver jeg bare på at have noget og lave, så jeg ikke tænker så meget over det, for det går over, og det tager tid, men tro mig hvis det er hjemve du er bange for, så skal det ikke være det som stopper dig for at tage på udveksling, for det er virkelig det bedste og det sjoveste, og du får virkelig nogle venskaber for altid. Alle os udvekslingsstudenter i mit distrikt brugte rigtig meget tid på at snakke om hjemve og det gode er at vi alle er i samme båd, så det er ikke akavet at snakke om eller noget og vi giver alle hinanden gode råd til at komme over vore hjemve og det hjælper virkelig. Det hjælper i det hele taget bare at snakke om det. Jeg fandt fx nogle voksne i min rotary klub, som jeg blev virkelig tætte med og som jeg snakkede med om hjemve og de hjalp mig også med andre ting, så det er virkelig vigtig at finde nogen man kan snakke med.

Jeg håber at det her kan hjælpe jer lidt med hvordan hjemve kan være, selvfølgelig er det forskelligt fra person til person, og også om hvor meget hjemve man får gennem ens år, men tro mig alle går igennem en eller anden form for hjemve, men husk på aldrig at give op. Der er flere gange jeg har tænkt, fuck det hele, jeg tager hjem, men så lader jeg mig bare tage den tid jeg har brug for for at komme over det og så går det over og i slutning af alt det her, er jeg virkelig glad for at jeg ikke gav op og rent faktisk gennemførte det her.

//xoxo

Min internationale familie