Hjemve part 1

Hejj bloggen, det her er et indslag som kommer til at handle om hjemve, det er ikke den sjoveste ting at skrive om, men når man er hjemmefra i et år, kommer man virkelig til at gå igennem nogle hårde tider og specielt med hjemve. Det her indslag vil hjælpe jer som skal afsted på udveksling, eller som tænker på at skulle afsted, men ikke er helt sikker på om du vil afsted, fordi du er bekymret om du nu får hjemve. Tro mig du får hjemve, jeg ved godt at det er en hård ting at sige, men alle kommer igennem det. De første par måneder jeg var i Canada havde jeg ingen problemer, jeg havde så mange ting at tage mig til, at jeg slet ikke havde tid til at have hjemve. Jeg snakkede og skypede dog med mine forældre et par gange om ugen og det hjalp mig til ikke at have hjemve. Alle dem som fortæller dig at du skal prøve på ikke at ringe hjem og at du ikke må snakke med dine forældre de 3-4 første måneder er bullshit, hvis du har brug for eller lyst til at skrive eller ringe til dine forældre så er det det  du skal gøre, for nogle gange er det rart at snakke med sine forældre om hvad man oplever osv. Specielt hvis man var vant til at snakke med sine forældre hver dag, så er det altså en stor omvending ikke at snakke med sine forældre i en måned eller to. Det vil jeg sige at man kan få endnu mere hjemve af. Men i hvert fald jeg snakkede med mine forældre meget, for jeg havde bare brug for at fortælle nogle om alle de oplevelser, jeg nu fik. Jeg har en app på min telefon som hedder viber og der kan man ringe og sms gratis, så det har jeg brugt igennem hele mit år. Da vi kom til november og vejret var ved at skifte og da julen kom, blev det rigtig svært for mig, jeg havde det så dårligt og havde aller mest lyst til bare at tage hjem. Nogle gange om aftenen gik jeg ud på badeværelset og begyndte bare at græde og jeg havde ingen ide om hvad jeg skulle gøre, så jeg har op til flere ganget vækket mig far kl 3-4 om morgenen, fordi jeg simpelthen ikke vidste hvad jeg skulle gøre. De gange jeg har haft ringet, har jeg bare haft brug for at snakke med nogen som kunne få mig til at få det roligt igen, for det jeg havde aller mest lyst til var bare at være hjemme og kramme mine forældre. Jeg kunne selvfølgelig have gået ud og snakke med mine værtsforældre, men jeg havde bare ikke det forhold til dem. Jeg var tætte med dem, men jeg kunne aldrig finde på at gå ind og væk dem og sige at jeg har hjemve, for der er jo ingenting de kan gøre. I begyndelsen af december brugte jeg rigtig meget tid på mit værelse og kom egentlig kun ud når vi skulle spise eller når jeg havde noget jeg skulle. En dag satte jeg mig sammen med mine værtsforældre, kun os tre og så spurgte de om jeg var okay og jeg fortalte dem så om at jeg havde rigtig meget hjemve og jeg vidste ikke helt hvordan jeg skulle håndtere det hele osv. Jeg tror det var en af de eneste gange hvor jeg virkelig græd foran mine værts forældre. Det var rigtig svært for mig at sige at jeg gerne bare ville hjem, for jeg følte at de ville blive kede af det og så tænke at jeg ikke kunne lide at bo der, men det havde jo ikke noget med det at gøre. Efter jeg havde haft "snakken" med dem, blev de mere forstående og gav mig på en måde mere opmærksomhed, men respekterede også at jeg havde brug for at være mig selv og bare komme over mit hjemve. Julen kom og jeg havde haft mange op og ned turer. Mine søskendes fødselsdag er d 22 december, så fra d 21-25 skypede jeg med min familie hver dag, jeg ville virkelig gerne hjem, til min familie, jule mad, juletræet, jule gaver, fødselsdag osv. Så det var rigtig rigtig hårdt at skype med dem og vide at de alle har det så sjovt, og så sidder jeg her ovre på den anden side af jorden i min seng helt alene og bare kigger på dem. Det var nok noget af det hårdeste. En anden ting som var hårdt omkring jule var at folk blev ved med at spørge mig om jeg ikke savnede det der hjemme og om jeg ikke ville ønske at jeg var hjemme og sammen med min familie, og efter man er blevet spurgt om det samme 30 gange, bliver man træt af det og jeg fik endnu mere hjemve, for selvfølgelig ville jeg allerhelst hjem og være sammen med min familie og hygge.

Fortætter det indlæg i et part 2 indlæg

Billede fra Yellowknife